Julestævne i floorball

Nu er der åben for tilmelding til julestævnet 2025!

Vi gør det igen i år!!! 🏒🥅👍

Var du ikke med sidste år, kan du læse lidt om det her:

Kan du huske hockey fra skolen? Alle kunne være med og man fik sved på panden. I dag hedder det floorball, og det spiller vi i Haubro.

Nu har du muligheden for at prøve kræfter med den lynhurtige sport i hyggeligt selskab.

(Hygge)Julefloorballstævne søndag den 28. december kl. 11.00 i Hallen i Haubro.

Saml et hold af dine kollegaer, naboerne på vejen, onkler, eller hvem du nu har lyst til at stille op sammen med, og tilmeld et hold á 3-5 personer.

Vi spiller på små baner, og der er tre spillere på banen ad gangen. Man skifter ud når man vil. En kamp varer ca. 6-10 minutter alt efter, hvor mange hold, der er tilmeldt.

Turneringen laves ved lodtrækning mellem de tilmeldte hold, og inddeles i puljer alt efter, hvor mange hold, der er tilmeldt.

Har man ikke selv en floorballstav, kan man låne hos os.

Stævnet koster 100 kr. pr hold, og er fra 10 år (hvis der er spillere til det, inddeler vi i aldersgrupper, ellers er det blandet), men man skal tilmelde sig, så vi kan få lavet en turneringsplan.
Alle under 18 år skal spille med briller
Der er gratis pizza til deltagerne efter stævnet.
Der kan købes drikkevarer, mm. til rimelige priser.
Sidste frist for tilmelding torsdag den 25. december, kl. 10.00, eller når stævnet er fyldt (20 hold).
Betaling: 
 

Har du spørgsmål så skriv til Jesper på floorball@haubroif.dk

Regler

Kamplederen styrer kampen, og bestemmer om spillet er for vildt.

En sejr giver 3 point

Uafgjort giver 1 point

Ved pointlighed i gruppen afgøres placeringen på:

  1. Færrest antal udvisninger!
  2. Indbyrdes kampe
  3. Straffe eller andet kreativt indslag (Jakob bestemmer)
  4. Lodtrækning

For at undgå at man går efter at score mange mål mod hold med større udfordringer, tæller målscoren altså ikke i den forbindelse.


Tilmelding til julestævnet 2025



Se flere billeder fra julestævnet 2024 her…

NHL Thunder
Vindere af julestævnet 2024 – NHL Thunder